7 gode idéer til påskeæg

Påsken er fridage, hygge med familien … og æg.

Husker du din barndoms påskeæg?

Altså ikke dem af chokolade,men de skrøbelige skaller, hvor indholdet var puuuustet ud. Dem du tegnede blomster og små kyllinger på?

aeg_i_rede
Det var ikke helt nemt at puste æg og stadig have hele skaller tilbage.

Jeg kan et trick med en øresprøjte:
  1. Ét lille hul i den ene ende og et lidt større i den anden.
  2. Sæt sprøjten for det mindste hul og puuust forsigtigt æggeblomme og hvide ud.
  3. Vask skallerne i sæbevand og lad dem tørre.

 

aeggebakke

Du har nu det perfekte grundlag for æggekunst.

Dekorer dine påskeæg.

De tomme skaller kan dekoreres på et utal af måder. De fineste kunstværker kan trylles frem med olie-, acryl- eller vandfarver, tusser eller farveblyanter, stof, garn og papir.

Min egen yndlingsmetode:
  • Mål omkreds og højde på ægget.
  • Klip et rektangel (et par millimeter større på hvert led) af lige det papir du har ved hånden.
  • Fold papiret på langs, klip nu indhak ind mod midten (klip ikke igennem de midterste 5 mm).
  • Put lim på det midterste hele bælte og sæt papiret fast om ægget.
  • Lim hver enkelt spids fast én af gangen taglagt. Først den ene ende af ægget, så den anden.

Det er pillearbejde, men umagen værd. Fornøjelsen holder også når du kan pynte grene og bord med æg du selv har dekoreret.

Det kan være fint at dekorere dine pynteæg, så de passer til bordet. Hvis du bruger en dug eller porcelæn med motiv, kan du snuppe en enkelt detalje herfra og lade den gå igen ved dekoration af æggene. Eller du kan beklæde æggeskaller med servietter der går igen på bordet.

Idéer til små hænder.

Skal du lave påskeæg sammen med børn, kan det være en god idé med æg af pap, plastic eller flamingo.

Det er ikke sjovt for de små, det ene øjeblik at have et kunstværk i hænderne og det næste knuste skaller.

Er det for stort et arbejde at puste æg, så er halve skaller også dekorative. Mal dem med vandfarve i forskellige nuancer, evt. både ind- og udvendigt. De vil være super fine sammen med lidt blomster eller f.eks karse. En anden oplagt mulighed er at lade de små dekorere de hårdkogte æg til påskebordet. Mindre skrøbelige og stadig oplagte samlingspunkter.

barn_med_malede_aeg

Hvis vi går bort fra de ægte skaller er der jo masser af muligheder for alverdens æggepynt.Du kan klippe dine æg ud af papæsker, lave dem af saltdej, strikke eller hækle, lave perlepladeæg, og glem endelig ikke den søde variant bagt af småkagedej.

Årets påskeæg hos Retrofeel er upcycling af en vintage børnebog. Jeg har genbrugt de smukke illustrationer fra en tjekkisk børnebog fra 1968.

Du finder flere genbrugsidéer her.

unika_aeg

Køb unika påskepynt med historie og omtanke her

Nu skal du bare gå i gang med alle de æggende idéer og nyde processen samt den uundgåelige beundring af jeres værker, i familiens skød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *